Tips og tricks

3 gode tips til at vælge den rigtige sofa

Blog Billede

Er du på udkig efter ny sofa, er det vigtigt at du finder den helt rigtige til dig, og din families behov.

Er du i tvivl om hvilke løsning som er den rigtige for dig, så læs med i dette indlæg, hvor vi giver 3 gode tips til at vælge den helt rigtige sofa!

  1. Hvor skal sofaen placeres?

Det første du skal overveje når du skal have ny sofa, er hvor i rummet den skal placeres. Det er nemlig rummet der bestemmer hvilke type sofa du har plads til, og hvor i rummet den bør stå.

Har du et stort rum, som både har en stue og køkkenalrum funktion bør du overveje at få en fritstående sofa, som ligesom adskiller rummet. På denne måde får du let og elegant en fin tråd mellem stue og køkken, og man er derfor ikke i tvivl om hvor afgrænsning på stue og køkken går.

Har du derimod en lille stue er det en god ide at vælge en let sofa på høje ben. Her kan du eventuelt sammensætte sofaen med en lækker lænestol eller en puf, så du har mulighed for ekstra siddepladser når der kommer gæster.

En anden ting som er en god ide at overveje inden du køber sofa, er i forhold til lysindfaldet i stuen, så du ikke bliver generet af sollyset når du sidder i sofaen. Derudover kan sollyset også få betrækket på sofaen til at falme, så hvis det er muligt, så undgå at placere sofaen et sted hvor den får direkte sollys.

 

  1. Hvilke funktioner skal sofaen have?

Det næste du skal overveje er hvilke funktioner din nye sofa skal have. Er i en børnefamilie, som har brug for en stor sofa, hvor der skal være plads til sjov, leg og hygge? Eller bare en flyder hvor du rigtig kan smække benene op efter en lang dag på arbejdet, og tage en slapper? Så bør du overveje en blød sofa. Bløde hynder er en perfekt funktion hvis du ønsker en sofa hvor du rigtig kan slænge dig.

Eller påtænker du mere sofaen som en pyntegenstand, som skal være visuelt pæn og indbydende at se på – og som mest skal fungere som et siddemøbel? Hvis du påtænker at din sofa skal have mere en siddefunktion, er faste hynder en bedre løsning for dig. Siddedybden på sofaen kan variere meget. Du bør derfor overveje hvor ret i ryggen du vil sidde. Hvis du fortrækker at sidde helt oprejst, er det en god ide at gå efter en sofa som ikke er så dyb og har en høj ryg.

Måske har du brug for en sofa med flere funktioner, som både har en hverdagsfunktion og en sovefunktion. Her kunne en af vores sovesofaer være en rigtig god mulighed. Du kan læse mere om sovesofaer i vores tidligere blogindlæg ”Hvorfor skal jeg vælge en sovesofa?”.

Her kan du også læse mere om de forskellige fjedertyper, så du kan finde frem til den helt rigtige model til dig og dine behov.

På vores hjemmeside under sofaer kan du finde et hav af forskellige sofamuligheder. Er du i tvivl om hvilken model der er den helt rigtige for dig, så kontakt os på telefon, mail eller chat – her sidder vi klar til at hjælpe dig.

  1. Stof, læder, farve, ben og design?

Nu er sofaen endelig valgt, så nu kommer det svære valg angående stof, læder, farve, ben og design?

Er du den klassiske type som er til rene linjer, og minimalistiske farve? Eller er du den mere spontane og modige type, som er klar til at kaste lidt kulør på indretningen?

Bor du meget stilrent, med få farver i hjemmet, vil en farvet sofa måske skabe lidt liv og personlighed i hjemmet.

Er dit hjem derimod udsmykket med flotte farve og mange genstande vil en grå sofa skabe ro for øjet og give indretningen et mere roligt og afbalanceret udtryk.

Stof eller læder? Overvej hvad der passer bedst til din stil og indretning. Vi har et kæmpe udvalg af stofsofaer i forskellige farver og materialer, hvilket gør en stofsofa til det rigtige valg for mange.

Derud over er en stofsofa imprægnering et slidstærkt valg, og er derfor en sofa som holder i mange år.

Derimod er lædersofaen for mange indbegrebet af kvalitet og luksus, og mange som før har haft en lædersofa, kunne aldrig drømme om at købe en stofsofa.

Vi har 6 forskellige lædertyper her hos Møbelkompagniet. Er du i tvivl om hvilken lædertype der er det rigtige valg for dig, kan du læse mere om de forskellige lædertyper i vores tidligere blogindlæg ”Hvilken lædertype skal man vælge?”.

På mange af vores sofaer har du slev mulighed for at lave lige nøjagtig det design som passer bedst til dig og din bolig. Her har du slev mulighed for at vælge stoftype og farve, så drømmesofaen bliver præcis som du ønsker.

Udover selv at vælge stoftype og farve på din sofa, har du også selv mulighed for at vælge ben til din sofa. Vi har 4 forskellige typer ben egetræ, sort træ,  sort metal eller kron ben.

Du har eksempelvis mulighed for at designe blandt andet vores Cali U-sofa og Oklahoma sofa præcis efter dine ønsker.

Vi håber du i dette indlæg blev lidt klogere på hvilken sofa du skal vælge til dig og din bolig.

Rikke Wagner

Om Rikke Wagner

Jeg hedder Rikke og skriver lidt lækre blogindlæg her på Møbelkompagniet.dk, så jeg håber at jeg kan inspirere dig med lidt tips og tricks til din boligindretning.