Handelsbetingelser

Følgende vilkår og betingelser gør sig gældende for alle køb foretaget på møbelkompagniet.dk og fysiske showrooms i hele Danmark.

1. Fragt og levering ...

Hos Møbelkompagniet vil vi gøre det let og trygt at få dine nye møbler hjem. Her får du et overblik over dine leveringsmuligheder og hvad du, som kunde, kan forvente. 

 

Leveringsmuligheder

Levering med fragtmand 

Her kan du næsten helt selv vælge, hvilken dato du ønsker at få dine varer leveret. Alt afhængig af dit postnummer, kan du selv vælge den dag, som passer dig bedst. 

Du får en SMS senest en hverdag før, leveringen finder sted, med et tidsinterval på 3-4 timer. Passer tidspunktet ikke, kan du ændre leveringen ved at ringe til vores kundeservice på +45 78 72 44 44. Så finder vi en ny dato, som passer bedre. 

 

Leveringspriser

Levering til kantsten – 399 kr. 

Ved kantstenslevering leveres dine varer til den nærmeste mulige placering ved din bopæl –typisk ved fortovet, indkørslen eller hoveddøren, alt afhængig af adgangsforholdene. Fragtmanden kører varerne frem til adressen og aflæsser dem, men bærer dem ikke ind i hjemmet eller op i lejligheder. 

 

Hvis det er et mindre møbel/vare, som skal leveres til kantsten, er det dog muligt at vælge mellem forskellige kantstenspriser:

Lille møbel (fx Spejle og tæpper):  Kantstenslevering til 149 kr.  

Mellem møbel ( fx Sofaborde, vitrineskabe, TV-borde, reoler, skabe og stole: Kantstenslevering til 199 kr. 

Mellemstort møbel: ( fx Marmor sofaborde): Kantstenslevering til 299 kr. 

Møbler større end dette vil gå ind under kantstenslevering til 399 kr.  

 

Levering med 2 mands indbæring – 899 kr. 

Her får du en nem og bekymringsfri levering – vi sørger nemlig for at bære dine møbler helt ind i hjemmet, præcis hvor du ønsker dem placeret. To erfarne fragtfolk håndterer dine varer med omtanke og bærer dem ind – også op ad trapper, hvis du bor i lejlighed. Bemærk dog, at indbæring kun sker op til 4. sal i ejendomme uden elevator. Er der derimod adgang til elevator op til boligens etage, er der ingen begrænsning. 

Det er købers eget ansvar at tjekke, at elevatoren er stor nok til at rumme den/de pågældende vare. 

Tjenesten er ideel til større og tungere møbler som sofaer, reoler eller spiseborde, og giver dig mulighed for at læne dig tilbage og lade os klare det tunge løft. 

 

Levering med 2 mands indbæring + bortskaffelse – 1399 kr. 

Med denne løsning klarer vi det hele for dig – nemt, sikkert og bekvemt. 

To fragtfolk bærer dine nye møbler helt ind i dit hjem og placerer dem, hvor du ønsker det. Samtidig tager fragtmændene de gamle møbler med retur til bortskaffelse, så du slipper for besværet med selv at komme af med dem. 

Det eneste du skal sørge for er, at de gamle møbler er afmonteret og klar til afhentning, så de kan fjernes uden problemer. 

 

Kriterier for bortskaffelse

Bortskaffelsen gælder kun møbler, der størrelsesmæssigt svarer til det, vi leverer. 

Chaufføren kan afvise bortskaffelsen, hvis møblerne ikke er klar eller adgangsforholdene forhindrer det. I sådanne tilfælde refunderes ydelsen ikke. 

 

Udskudt levering 

Har du brug for, at vi opbevarer dine varer og leverer dem på et senere tidspunkt, er det muligt at aftale dette med vores kundeservice. Vi opbevarer dem gerne for dig, indtil du er klar til at modtage dem. Dette er uden ekstra omkostning i op til 90 dage fra varen er klar til afsendelse fra vores lager. 

Hvis der efter 90 dage ikke er fastlagt en leveringdato, forbeholder vi os retten til at annullere ordren. 

 Vær dog opmærksom på, at vi trækker betalingen, så snart varerne er på lager hos os, og dermed er klar til afsendelse. Dette gælder også, selvom leveringen udskydes efter dit ønske. 

 

Pakker op til 20 kg 

Pakker op til 20 kg sendes typisk med GLS og kan enten leveres til din nærmeste pakkeshop (49 kr.) eller direkte til din privatadresse (69 kr.)  

Maksimum mål: Omkreds + længste side må ikke overstige 300 cm. Længden må ikke overstige 200 cm.  Pakken må ikke veje mere end 20 kg.  

Ved varer over 20 kg, som f.eks. møbler eller større leverancer samt spejle, leverer vi med fragtmand, da disse kræver manuel håndtering og specialtransport. 

 

OBS: Vær opmærksom på, at GLS-leveringer ikke kan udskydes. Disse leveres så snart det er muligt at afsende fra vores lager. 

 

Leveringstid 

På hver produktside finder du den forventede leveringstid. Den afhænger af, hvor varen befinder sig: 

  • På eget lager: 2-5 hverdage 
  • På fjernlager (leverandør): 2-12 hverdage 
  • Ved produktion hos producent: 5-8 uger 

Du får en SMS med valgbare leveringsdage. En hverdag før leveringsdagen, får du en ny SMS med et 1-3 timers interval for den forventede levering. 

 

Click & Collect i Fårup 

Du kan vælge Click & Collect og selv hente din ordre på vores hovedlager: Storegade 35, 8990 Fårup.

Dette er den eneste adresse, hvorfra Click & Collect kan afhentes. 

Når ordren er klar til afhentning, får du en SMS med afhentningsmuligheder. Når ordren er pakket og klargjort, sender vi en bekræftelse. 

Se åbningstider for afhentning her.
  

Kontroller dine møbler ved levering 

Når du modtager dine nye møbler, anbefaler vi, at du så vidt muligt gennemgår emballagen sammen med chaufføren. Ser du tydelige skader, bør du notere det ved modtagelse og tage billeder med det samme. 

Men vi ved også, at fragtmænd ofte har en stram tidsplan. Det er derfor ikke et krav, at du gennemgår varen i detaljer ved selve leveringen. 

Hvis du opdager skader, skal du dokumentere dette via vores [reklamationformular] inden for 48 timer efter modtagelse. Her skal du blot tage nogle billeder af skaden, samt give en kort beskrivelse af leveringen. Så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

Vi vil gerne understrege, at skader skal være meldt senest 48 timer efter levering – ellers kan vi ikke garantere, at skaden kan behandles som en reklamation. 

 

Forgæves levering 

Hvis du ikke er hjemme til det aftalte tidspunkt, og vi ikke har fået en fuldmagt til at stille varen, tages møblerne med retur til vores lager. Vi vil herefter kontakte dig for at aftale en ny leveringsdato. En forgæves levering koster det samme som en ny levering. Dette er naturligvis ikke aktuelt, hvis fejlen er på vores side. 

Det koster 49 kr. at få gensendt en pakke med GLS, hvis den ikke er afhentet inden for afhentningstiden. 

 

Annullering og fortrydelsesret 

Hos Møbelkompagniet kan du annullere din ordre og nyde 30 dages returret på de fleste varer – dog ikke på design-selv produkter. 

 

Betingelser for design-selv varer 

Der gælder særlige vilkår i forbindelse med bestilling af en design-selv vare. 

Ved bestilling af design-selv betaler du hele ordrens kurvstørrelse som forudbetaling. 

Er der standardvarer i ordren, vil disse også blive forudbetalt. 

Der kan gå op til 8 uger før design-selv varen bliver leveret 

Din ordre kan fortrydes og blive annulleret indenfor 3 hverdage efter bestillingsdato. 

Efter 3 hverdage kan design-selv ordren ikke annulleres eller fortrydes og din forudbetaling vil ikke blive refunderet. 

 

Annullering af ordre 

Du har mulighed for at annullere din ordre helt frem til, at den bliver sendt fra vores lager. 

Hvis din ordre allerede er booket til levering, skal du kontakte os via kundeservice +45 78 72 44 44 senest dagen før leveringen, indenfor vores åbningstider på telefonen, for at kunne nå at stoppe forsendelsen. Hvis vi ikke hører fra dig inden dette tidspunkt, vil ordren blive betragtet som leveret og skal i stedet håndteres som en almindelig returnering. 

Hvis ikke ordren er afsendt eller klar til levering, er det helt omkostningsfrit at annullere sin ordre. 

 

Emballage og retur 

Vi anbefaler, at du gemmer den originale emballage, indtil du er helt sikker på, at du vil beholde varen – eller hvis der opstår behov for at returnere eller reklamere. 

Skulle du vælge at sende varen retur uden den oprindelige emballage, er det vigtigt, at den er forsvarligt indpakket. Bemærk dog, at manglende original emballage og eventuelle brugsspor eller skader kan føre til en værdiforringelse ved tilbagebetaling. Manglende eller ikke-forsvarligt indpakket emballage ved retur vil helt automatisk medføre mindst en 20% værdiforringelse ved refunderingen. 

 

Skader på dit hjem 

Hvis der opstår skade på dit indbo i forbindelse med leveringen, skal det noteres inden for 24 timer efter leveringen har fundet sted. 

Du opretter en sag ved at sende en e-mail til: kundeservice@moebelkompagniet.dk 

I mailen skal du notere dit ordrenummer samt beskrive selve leveringssituationen – f.eks. adgangsforhold og hvordan varen blev båret ind. Der skal også vedhæftes billeder af skaden på dit indbo. 

Jo flere oplysninger vi modtager fra start, jo hurtigere kan vi håndtere sagen. 

Vi sørger for at din henvendelse videresendes til den relevante afdeling, som vurderer sagen på baggrund af det materiale, du har indsendt. 

 

Bemærk: Møbelkompagniet kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader, der opstår som følge af manglende eller utilstrækkelig afdækning af gulve, tæpper eller øvrigt inventar. 

 

Levering til ikke-brofaste øer og udlandet 

Vi leverer som udgangspunkt ikke til ikke-brofaste øer. Har du brug for levering dertil, kan vi i stedet levere til den nærmeste havn på fastlandet, hvorefter du selv står for den videre transport. 

Vi leverer også til Bornholm, men da det kræver særskilt logistik, skal der laves en individuel aftale med vores kundeservice forud for levering. Leveringsomkostningen til Bornholm er 799 kr. med kantstenslevering. Kontakt os derfor via kundeservice, så finder vi sammen den bedste løsning. 

Vi leverer desværre ikke direkte til udlandet, men vi hjælper gerne med at sende dine varer til en dansk fragtcentral, hvorfra du selv kan arrangere den videre forsendelse.

2. Risikoen for hændelig undergang eller forringelse ...

Du bærer først ansvaret for varen, når du har modtaget den. Det betyder, at risikoen for skader eller bortkomst på grund af hændelige forhold, fx under transport, overgår til dig som kunde fra det tidspunkt, hvor varen er i din fysiske besiddelse.

3. Ansvarsfraskrivelse, reklamationsret og garanti ...

Møbelkompagniet kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab, hvis din ordre bliver forsinket, eller hvis varen har mangler, når dette skyldes forhold uden for vores kontrol. 

Det gælder fx i tilfælde af: 

  • Ekstraordinære forhold som krig, naturkatastrofer, brand eller optøjer 
  • Offentlige indgreb, beslaglæggelser eller valutarestriktioner 
  • Arbejdskonflikter såsom strejke eller lockout 
  • Uforudsete forsinkelser fra leverandøren 
  • Eller hvis forsinkelsen skyldes fejl, handlinger eller undladelser fra kundens egen side 

Vi gør naturligvis altid vores bedste for at levere til tiden og i ordentlig stand, og kontakter på bedst mulig vis, hvis noget uforudset skulle opstå. 

 

Opdatering af handelsbetingelser 

Møbelkompagniet forbeholder sig retten til løbende at ændre og opdatere betingelserne for brugen af moebelkompagniet.dk. Vi anbefaler derfor, at du holder dig opdateret med eventuelle ændringer, inden du handler. 

 

Garanti 

Vi tilbyder ikke en særskilt garanti ud over den reklamationsret, du har ifølge købeloven. Eventuelle garantier, der gælder for en vare, vil fremgå tydeligt af produktbeskrivelsen.   

 

Reklamationsret 

Hos Møbelkompagniet har du altid 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, som skyldes produktionsfejl eller materialefejl ved normal brug af varen. 

 

Reklamationen dækker ikke: 

  • Skader forårsaget af forkert brug eller manglende vedligeholdelse 
  • Slitage, som følger af almindelig brug 
  • Fejl eller skader opstået ved uautoriserede reparationer eller ændringer 

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen og gerne så hurtigt som muligt.  

Reklamationer kan oprettes gennem vores [reklamationsformular]

 

Sådan gør du ved reklamation 

Når du kontakter os via formularen, skal du vedhæfte billeder og/eller video, der tydeligt viser problemet. Formularen forklarer, hvilke billeder, vi anbefaler for hurtigst mulig ekspedering. Hvis vi har brug for yderligere dokumentation, vil vores reklamationsteam oplyse dig om dette. 

De fleste reklamationer løses enten ved: 

  • Et prisafslag 
  • Reparation eller ombytning af defekte dele 

Bemærk: Visse reservedele er bestillingsvarer med en forventet leveringstid på 4–10 uger. Vi bestræber os dog altid på at finde den hurtigste løsning. 

 

Transportskade / skade ved modtagelse 

Hvis du modtager en vare med synlige skader eller fejl, skal du kontakte vores kundeservice inden for 48 timer efter modtagelsen. 

Ved manglende henvendelse inden for fristen, betragtes varen som accepteret i den stand, den er modtaget. Dette skal også oprettes gennem vores [reklamationsformular], under ”Skade under transport”. 

 

Om transportstof og bundmaterialer 

Mange polstrede møbler (sofaer, stole, sovesofaer m.m.) har et tyndt transportstof monteret i bunden. Et eventuelt brud på dette stof betragtes ikke som en reklamationsberettiget skade og vi tilbyder ikke prisnedslag i tilfælde af dette. Faktisk sælges flere møbler helt uden dette stof. 

 

B2B-køb 

Der ydes ikke reklamationsret på køb foretaget af erhvervskunder (B2B). 

4. Produktinformation ...

Hos Møbelkompagniet gør vi os umage for at give dig et klart og retvisende billede af alle vores produkter. Vi beskriver varernes vigtigste egenskaber, materialer, mål og funktioner, så du kan føle dig tryg ved dit køb, uanset om du handler online eller søger inspiration. 

Vi opdaterer løbende vores produktbeskrivelser og billeder, men hvis du er i tvivl om noget, eller mangler information, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Har du spørgsmål til et produkt? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig: +45 78 72 44 44 Eller via kontaktformular 

 

Bemærk om farver og materialer 

Vi gør os umage med at vise farver og teksturer så præcist som muligt. Men skærmindstillinger, lys og billedbehandling kan påvirke, hvordan farver og overflader fremstår. 

Har du brug for at se materialer tættere på, tilbyder vi at fremsende stofprøver helt gratis, alternativt kan du få rådgivning i en af vores showrooms. 

 

Har du særlige behov eller ønsker? 

Mange af vores produkter findes i flere farver, størrelser eller varianter, og vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dit hjem. 

5. Priser ...

Hos Møbelkompagniet ønsker vi, at det skal være nemt, sikkert og gennemskueligt at handle hos os. 

 

Priser 

Alle priser på moebelkompagniet.dk er angivet i danske kroner (DKK) og inklusive moms og lovpligtige afgifter. Priserne kan løbende ændre sig, og den pris, du ser ved bestilling, er den gældende pris for dit køb. 

 

Betalingsmuligheder 

Du kan betale med følgende kort og betalingsløsninger: 

  • Dankort 
  • VISA 
  • Mastercard 
  • MobilePay 
  • Delbetaling via Klarna
  • Anyday 

Vær dog opmærksom på:  

Foretager du et køb i et af vores showrooms, trækkes pengene med det samme. 

Lægger du en bestilling online, vil pengene først blive trukket, når ordren er klar til levering. 

Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

 

Delbetaling med Klarna 

Ønsker du at opdele din betaling, tilbyder vi dette via Klarna. Her har du mulighed for at få varen hjem først og betale senere, alt efter den finansieringsløsning du vælger hos Klarna. 

Bemærk: Fortryder du dit køb, ophæves aftalen med Klarna automatisk, når ordren annulleres hos os. 

 

Rabat og tilbud 

Tilbud, rabatter og kampagnepriser kan ikke kombineres med andre rabatkoder eller nedsættelser, medmindre andet tydeligt fremgår. 

 

Prisfejl 

Vi tager forbehold for åbenlyse prisfejl. Hvis en pris er åbenlyst forkert og det med rimelighed kan antages, at du som kunde har handlet i ond tro, er vi ikke forpligtet til at levere produktet til den angivne pris. 

6. Bestilling ...

På moebelkompagniet.dk kan du nemt og sikkert bestille dine varer direkte via vores webshop. Har du spørgsmål til produkter, der ikke fremgår online, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi hjælper gerne med at finde det, du søger. 

 

Se dine ordrer 

Det er muligt at oprette en brugerprofil og logge ind på moebelkompagniet.dk for at se din ordrehistorik og tidligere bestillinger. Her får du nem adgang til overblik og status på dine ordrer, alt samlet ét sted. 

 

Bekræftelse af din bestilling 

Når du gennemfører en ordre, modtager du automatisk en ordrebekræftelse på e-mail. Tjek gerne efter i spamfilteret om mailen er endt der. Hvis du ikke har modtaget den inden for 1 time, så kontakt os gerne, enten på telefon eller via mail. Så sikrer vi, at alt er, som det skal være. 

 

Sprog og dokumentation 

Alle aftaler indgås på dansk. 

Ønsker du en ny kopi af din ordrebekræftelse, kan du enten hente den via din brugerprofil eller kontakte os på kundeservice@moebelkompagniet.dk, så sender vi den gerne igen. 

7. Forbehold og ændringer  ...

Møbelkompagniet forbeholder sig retten til løbende at ændre og opdatere handelsbetingelser, priser og øvrige vilkår på moebelkompagniet.dk. 

Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret, især i forbindelse med køb, så du er bekendt med de gældende regler og betingelser. 

8. Fortrydelsesret ...

Vi ønsker, at du skal føle dig tryg ved dit køb. Derfor tilbyder vi 30 dages returret, hvis du skulle fortryde købet. Dette gælder ikke ved design-selv varer, som har andre vilkår og betingelser. Læs mere her om returbetingelserne her.

 

Returfrist og prøveperiode 

Du har 30 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager varen. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, men modtager dem enkeltvis, starter fristen fra den dag, hver enkelte vare bliver leveret. 

Hos os får du også en 30 dages prøveperiode. Du må gerne pakke møblet ud og prøve det, ligesom du ville i et showroom. Det må ikke tages i brug i den forstand, at den bruges til normalbrug. Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen og i original eller tilsvarende emballage. 

 

Sådan returnerer du 

  1. Kontakt os via [returformularen]. Husk at oplyse ordrenummer og hvilke varer, du ønsker at returnere 
  2. Du har derefter 10 dage til at få varen afhentet eller indleveret 
  3. Varen skal være pakket forsvarligt og være klar ved kantsten, hvis vi skal hente den 

Du kan også vælge selv at returnere varen til: Storegade 35, 8990 Fårup. Kontakt os venligst på forhånd for at aftale tid til en retur. 

 

Tilbagebetaling 

Når varen er modtaget retur og godkendt, tilbagefører vi pengene via det samme betalingsmiddel, du brugte ved købet. Forvent op til 14 hverdage fra afhentning/indlevering til pengene er retur. 

Hvis varen er værdiforringet, fratrækkes dette i beløbet. Eventuelle returomkostninger bliver også fratrukket returbeløbet. Eksempelvis vil en brugt sofa med fnuller, mærker eller hår kunne miste hele sin handelsværdi. 

 

Krav til stand og emballering 

Varen skal være: 

  • Ren og uden brugsspor 
  • I original eller tilsvarende emballage 
  • Forsvarligt pakket, især hjørner og kanter skal beskyttes 

Er emballagen utilstrækkelig, kan fragtmanden afvise afhentning og dokumentere dette. En ny afhentning vil koste 299 kr. 

 

Returfragt og afhentningspriser 

  • Kantstensafhentning: 299 kr. 
  • 2 mands afhentning: 799 kr.  
  • GLS-retur (pakkeshop): 49 kr. pr. pakke 
  • Retur fra Bornholm: samme pris som levering 

OBS: Har du tilkøbt ekstra services som indbæring eller montering, refunderes disse ikke og de gælder ikke automatisk ved returnering. 

 

 Ingen fortrydelsesret ved 

  • Design-selv varer 
  • Tilkøbte ydelser (indbæring, bortskaffelse, montering) 
  • Erhvervskøb (B2B). Her ydes ingen fortrydelsesret 

 

Delvis returnering 

Har du købt flere varer i én ordre, kan du godt returnere dele af ordren. Fragtomkostninger og tilkøb tilbagebetales dog ikke ved delvis returnering. 

 

Har du spørgsmål? 

Er du i tvivl om noget vedrørende returnering, emballage eller betingelser? Kontakt vores kundeservice. Vi hjælper dig gerne trygt i mål. 

9. Persondatapolitik ...

1. Indledning og dataansvarlig 

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Møbelkompagniet behandler dine personoplysninger i forbindelse med brug af vores onlineplatforme og -tjenester. 

Dataansvarlig: 
Møbel Kompagniet ApS 
Graham Bells Vej 6 
8200 Aarhus N 
CVR: 37565016 
Tlf.: 78 72 44 44 
Kontakt os via kontaktformularen 

Vi er ansvarlige for alle persondata, der behandles i forbindelse med følgende tjenester: 

  • Vores webshop 
  • Nyhedsbreve 
  • Kontaktformularen 



2. Hvilke oplysninger vi indsamler 

De oplysninger vi behandler, afhænger af hvordan du interagerer med os: 

Webshop -  Navn, adresse, e-mail, telefonnummer, købshistorik 

Nyhedsbrev - Navn, e-mailadresse 

Kontaktformular - Navn, e-mail, telefonnummer 


3. Formål og retsgrundlag 

Vi behandler dine oplysninger for at kunne: 

  • Håndtere og gennemføre din ordre 
  • Levere kundeservice og svare på henvendelser 
  • Sende nyhedsbreve og markedsføring (kun ved samtykke) 
  • Overholde bogføringsloven 

Retsgrundlag: 

Artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) 

Artikel 6, stk. 1, litra b (nødvendigt for opfyldelse af kontrakt) 

Artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse, fx bogføringsloven) 

Artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser, fx målrettet indhold og Trustpilot-anmodninger) 


4. Videregivelse til tredjeparter 

Vi videregiver kun oplysninger, hvor det er nødvendigt for at levere vores tjenester: 

Fragtfirmaer: navn, adresse og kontaktoplysninger til levering 

Betaling: betalingsoplysninger håndteres af en certificeret betalingsgateway, vi modtager eller gemmer ikke dine kortdata 

Nyhedsbreve: navn og e-mail til vores udsendelsesleverandør 

Kundeservice: kontaktoplysninger håndteres af supportsystem og eksternt bureau (ved spidsbelastning) 

Drift og udvikling: webshop, ERP og dataintegration drives og vedligeholdes af eksterne partnere 

Trustpilot: din mailadresse videregives med henblik på anmeldelsesanmodning 

Marketing: data behandles af marketingpartnere til analyse og målretning, altid under databehandleraftale 


5. Overførsel til tredje lande 

I visse tilfælde overføres oplysninger til USA. Dette sker fx ved: 

  • Trustpilot (anvender amerikanske databehandlere) 
  • Nyhedsbrevleverandør 
  • Google og sociale medier ifm. annoncering 
  • Hostingfirma (amerikansk, men data lagres i EU – Frankfurt) 

Sikkerhed: Vi anvender altid EU’s standardkontraktbestemmelser (SCC) for at sikre et passende beskyttelsesniveau. 


6. Opbevaring og sletning Vi gemmer kun dine data, så længe det er nødvendigt: 

Købsdata (faktura mv.) opbevares i 5 år (bogføringsloven) 

E-mail og telefonnummer (ift. kundeservice) opbevares i 2 år (reklamationsret) 

Nyhedsbrev slettes ved framelding 

Øvrige formål slettes, når formålet ophører 


7. Dine rettigheder 

Du har ret til: 

  • Indsigt i hvilke data vi behandler om dig 
  • Berigtigelse af forkerte oplysninger 
  • Sletning når data ikke længere er nødvendige 
  • Begrænsning af behandling 
  • Indsigelse mod vores behandling 
  • Tilbagekaldelse af samtykke til fx markedsføring 
  • Klage til Datatilsynet: www.datatilsynet.dk  


Spørgsmål? 

Har du spørgsmål til vores databehandling, er du altid velkommen til at kontakte os via kontaktoplysningerne øverst. 

10. Klageadgang ...

Hos Møbelkompagniet ønsker vi naturligvis, at du er tilfreds med dit køb og vi står altid klar til at hjælpe, hvis noget ikke lever op til dine forventninger. 

Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, skal du først kontakte os via vores [kontaktformular], så vi har mulighed for at finde en løsning sammen. 


Hvis vi ikke finder en løsning 

Kan vi mod forventning ikke nå til enighed, har du mulighed for at indgive en klage til: 

Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.forbrug.dk 

Bemærk: 

  • Klagen skal omhandle en vare eller ydelse til en værdi mellem 1.110 kr. og 100.000 kr. 
  • Ved klager over tøj og sko, skal prisen være mindst 720 kr. 
  • Det koster et gebyr at få en sag behandlet hos Center for Klageløsning 


Handler du hos en e-mærket webshop? 

Når du handler på en e-mærket webshop som moebelkompagniet.dk, kan du gratis få behandlet din sag, uanset varens pris. Læs mere hos e-mærket

 

Bor du i et andet EU-land? 

Hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/odr 

11. Betaling ...

For at handle hos Møbelkompagniet.dk skal du være fyldt 18 år. Er du under 18, skal en forælder eller værge godkende dit køb. Indgås en aftale alligevel af en person under 18 år, kan den til enhver tid annulleres af en forælder eller værge.


Betaling online 

Når du handler via vores webshop og betaler med betalingskort, hæver vi først beløbet, når varen er klar til levering. Betalingen sker via en sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer), hvilket betyder, at dine kortoplysninger ikke kan læses eller misbruges af uvedkommende. 

Af sikkerhedsmæssige årsager: 

  • Kan vi aldrig hæve et højere beløb end det, du har godkendt ved betaling. 
  • Vi forbeholder os dog retten til at nedskrive beløbet, fx hvis et produkt er udsolgt eller annulleres. 


Betaling i showroom 

Ved betaling med betalingskort i vores showrooms trækkes beløbet med det samme. 

 

Hvilke kort og betalingsformer accepterer vi? 

Vi anbefaler alle vores kunder at benytte betalingskort, som er den mest sikre løsning. Vi accepterer følgende: 

  • Visa/Dankort 
  • Visa & Visa Electron 
  • MasterCard & MasterCard Debit 
  • Maestro 
  • MobilePay (via webshop) 


Kan jeg finansiere min ordre? 

Ja, hos Møbelkompagniet tilbyder vi fleksibel finansiering gennem Klarna. 

Når du handler hos os, kan du vælge Klarna som betalingsmetode ved checkout. Her har du typisk følgende muligheder: 

  • Betal senere: Få varen leveret og betal først efter 30 dage. 
  • Del betalingen op: Del din betaling op i mindre rater over 3 måneder. 

Du vælger den løsning, der passer dig bedst, når du gennemfører din ordre. 
 

Sådan fungerer det: 

  1. Læg dine varer i kurven og gå til betaling. 
  2. Vælg Klarna som betalingsmetode. 
  3. Vælg den ønskede finansieringsløsning. 
  4. Klarna foretager en hurtig kreditvurdering, og du modtager straks besked. 
  5. Godkend aftalen, og så er din bestilling gennemført. 

Bemærk: Aftalen indgås direkte med Klarna, og alle spørgsmål om afdrag, renter eller betalingsplan håndteres via Klarnas app eller Klarnas kundeservice. 


Du kan læse mere om Klarna og se dine muligheder på deres hjemmeside


Kreditkøb og abonnement 

Ved køb via Klarna del-betaling, skal du indtaste din fødselsdato for at bekræfte, samt underskrive med MitID, at du er over 18 år. Aftalen er først gældende, når den er godkendt af Møbelkompagniet.dk & Klarna. 


Er du under 18 år, kan kreditaftaler kun indgås af en forælder eller værge. Aftalen kan til enhver tid annulleres af værge eller forælder, hvis det viser sig, at den er indgået uden samtykke. 

12. Cookies ...

På Moebelkompagniet.dk bruger vi cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Cookies hjælper os med at optimere funktionaliteten, så siden bliver nemmere og hurtigere at bruge for dig som besøgende. 

Du kan til enhver tid slette eller blokere cookies via dine browserindstillinger. Hvordan du gør det, afhænger af den browser, du anvender. Hvis du sletter eller blokerer cookies, skal du dog være opmærksom på, at visse funktioner på hjemmesiden muligvis ikke fungerer optimalt. 

13. Logstatistik ...

På Moebelkompagniet.dk anvender vi logstatistik for at få indblik i, hvordan vores hjemmeside bliver brugt. Statistiksystemet indsamler oplysninger såsom: 

  • Hvor mange besøgende, der er på siden 
  • Hvor de besøgende kommer fra 
  • Hvilke sider, der besøges 
  • Hvor og hvornår brugere forlader sitet 

Formålet med logstatistikken er udelukkende at forbedre og optimere brugeroplevelsen på moebelkompagniet.dk. Oplysningerne bruges aldrig til at identificere enkeltpersoner. 

14. Pricerunner prisgaranti ...

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, du skal blot registrere dit køb inden for en time. At blive medlem hos PriceRunner er gratis og tager kun et par minutter. Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti.

For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig som privatperson. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er ødelagt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver.

PriceRunner Købsgaranti erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning.

Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige brugervilkår for Købsgarantien.

15. Nyhedsbrev og konkurrencer ...

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, beder vi om følgende oplysninger: 

  • Navn 
  • E-mailadresse 

Vi bruger dine oplysninger til at sende dig relevante nyheder, inspiration og tilbud fra Møbelkompagniet. Vi benytter dobbelt tilmelding (double opt-in), så du aktivt skal bekræfte din tilmelding. Det sikrer blot, at ingen kan tilmelde dig uden din accept. 

Du kan forvente at modtage 1-4 nyhedsbreve om ugen. I forbindelse med køb kan du desuden modtage opfølgende e-mails og servicemeddelelser. 


Sikkerhed og fortrolighed 

Dine oplysninger gemmes sikkert i vores database i op til fem år, og du kan til enhver tid anmode om at få dem slettet. Kun Møbelkompagniets webansvarlige og vores betroede samarbejdspartner har adgang til oplysningerne. Vi videregiver eller sælger aldrig dine oplysninger til andre. 

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet via linket i bunden af hvert nyhedsbrev. 

 

Konkurrencer og giveaways 

Når du deltager i en konkurrence eller giveaway på moebelkompagniet.dk, beder vi dig udfylde de nødvendige felter med kontaktoplysninger. 

Ved deltagelse accepterer du: 

  • At dine oplysninger må opbevares i op til fem år 
  • At du automatisk tilmeldes vores nyhedsbrev (du kan naturligvis afmelde det igen når som helst) 

Dine data bruges kun i forbindelse med konkurrencen og nyhedsbreve, og vi deler dem aldrig med tredjepart uden dit samtykke. Ønsker du at få dine oplysninger slettet, kan du kontakte os. 

16. Gavekort ...

Gavekort fra Møbelkompagniet kan bruges som betalingsmiddel både online på moebelkompagniet.dk og i vores showrooms. 

Gyldighed på gavekort

  • Gavekortet er gyldigt i 3 år fra købsdatoen. 
  • Hvis hele beløbet ikke er brugt inden fristen, bortfalder restbeløbet, og gavekortet kan ikke længere benyttes. 

Refundering af gavekort

  • Gavekort kan ikke refunderes efter udløbet af den lovpligtige fortrydelsesret. 
  • Ved returnering af en vare, der er betalt med gavekort, tilbagebetales beløbet som et nyt gavekort. 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 26-08-2025 

Hjemmesiden www.moebelkompagniet.dk drives af firmaet

Møbelkompagniet ApS
DK-CVR 37565016
+78 72 44 44

Graham Bells Vej 6
8200 Aarhus N
Denmark