Møbler
skabt med omtanke.
Møbler er en del af hverdagen i mange år. Derfor mener vi også, at møbelindustrien har et ansvar for at tænke langsigtet, tage ansvar for sine valg og løbende arbejde for forbedringer. Den udvikling ønsker vi at være en del af. Vi starter med os selv og de valg, vi træffer hver dag. Her kan du læse mere om de initiativer, der allerede er en aktiv del af vores forretning, og de områder, hvor vi fortsat ønsker at udvikle os.
Vi kender dem, der laver vores møbler.
Vi sætter stor pris på de mennesker, der er med til at skabe vores møbler. Derfor vælger vi at arbejde sammen med et begrænset antal producenter, som vi har opbygget stærke relationer til gennem mange år.
Flere gange om året besøger vi vores samarbejdspartnere og prioriterer den personlige dialog. Den tætte kontakt giver os en dyb forståelse for materialer, produktionsprocesser og håndværket bag hvert møbel. Samtidig gør den det muligt at udvikle nye design i tæt samarbejde med de mennesker, der hver dag omsætter idéer og tegninger til færdige møbler.
Håndlavet i Europa.
Størstedelen af vores møbler bliver produceret i Europa, og det er et bevidst valg. Nærheden til vores producenter giver os bedre mulighed for at følge produktionen, udvikle vores sortiment og reagere hurtigt på nye behov. Samtidig sikrer det en mere effektiv vej fra produktion til hjemmet og dermed kortere leveringstider for vores kunder.
Design skabt til hverdagen.
Vi mener, at godt design skal være tilgængeligt for alle. For os handler godt design ikke kun om, hvordan et møbel ser ud. Det handler også om, hvordan det fungerer i hverdagen. Møbler skal kunne bruges, leves med og holde til de øjeblikke, der fylder i hjemmet.
Det, der starter som en idé, bliver udviklet gennem skitser, prototyper og adskillige test, inden det sættes i produktion. Undervejs justerer vi materialer og detaljer ud fra, hvordan møblet faktisk skal bruges.
Omtanke for materialerne.
Materialerne er en vigtig del af både kvaliteten og levetiden på et møbel. Møbelkompagniet mener, at skove er afgørende for vores fremtid. Derfor promoverer vi FSC®-certificerede sofaer, stole, borde og opbevaringsmøbler. Det betyder, at vi kan hjælpe jer med at træffe bedre valg for verdens skove.
For os handler omtanke om hele møblet, ikke kun de synlige detaljer. Der er ofte mere træ i en sofa, end øjet ser. Derfor arbejder vi også med de materialer, der udgør møblets indre konstruktion. Det er en vigtig del af vores ambition om at øge andelen af ansvarligt træ i vores sortiment.
Vi er ikke i mål, og vi har ikke alle svarene. Men vi tror på, at fremskridt skabes gennem konkrete handlinger og løbende forbedringer. Kom forbi et af vores mange showrooms og mærk kvaliteten selv.