vedligeholdelse

Pleje og vedligeholdelse af polstermøbler.

Mar 14, 2023

Pleje og vedligeholdelse af polstermøbler.

Pleje og vedligeholdelse af polstermøbler.

Polstremøbler er paraplyen over varetyper som sofaer, lænestole, hvilestole, senge, visse spisebordsstole, el.lign. varer som er polstret med hhv. skum, fjedre eller fibervat. Dette indslag kan også være interessant ift. spisebordsstolene, mm. som ikke er polstret med skum, fjedre eller fibervat, men alligevel har et betræk som skal vedligeholdes og plejes.

Betræk

Det er vigtigt for vedligeholdelse og pleje af dine polstre møbler at du kender betræks typen, da det er en meget afgørende faktor for både slidstyrke og levetid. I grove træk kan vi hos Møbelkompagiet inddele vores polstremøbler i Syntetisk betræk (microfibre, velour, polyester), Ægte læder (Har sit helt eget vedligeholdelse og pleje afsnit), Kunstlæder/læderlook, Uld. Generelt kan betræk som uld og syntetiske fibre vedligeholdelse/rengøres på 2 måder, som beskrevet nedenfor

  • Forebyggende, som vi til en hver tid anbefaler. Her er der oftest tale om en nano eller imprægnerende spray som dækker betrækket og gør dette både delvist smuds- og vandafvisende, hvorved pletter og skidt er meget nemmere at fjerne, da det aldrig binder i betrækket, men ligger sig på hinden af imprægnering/nano spray. Vi anbefaler at benytte imprægnering eller nanospray tiltænkt møbler og at denne påføres hver 6. måned eller 12. måned, alt efter hvor meget møblet benyttes. Kontakt os før du påfører imprægnering eller lignende produkt.
  • I øjeblikket når rødvinsglasset tiltes eller junior spiller appelsinjuicen. Hvis betrækket er i en mørkere nuance og har en smule melering i vævningen, kan de fleste pletter fjernes i øjeblikket med en tekstil rens, som er tiltænkt møbler, hvis du er hurtigt nok. Er der tale om en lysere monotone farve, er det noget nær umuligt at fjernes så aggressive pletter som rødvin

Syntetiske fibre materialer som microfibre, velour og polyester. Fælles for disse er en rigtig god pris ift. slidstyrke på stoffet. Vi betrækker største delen af vores stofsofaer i hhv. polyester, velour eller microfibre). Der kan forekomme peeling på polyester betræk, dette er naturligt og kan fjernes meget enkelt, kontakt Møbelkompagniet for instrukser herom. Ikke alt betræk er vaskbart, kontakt Møbelkompagniet hvis du er i tvivl

Kunstlæder/læderlook er en syntetisk læder-lignende overflade, som kan være behandlet forskelligt. Der kan være tale om fuldsyntetisk, hvor materialet indeholder 0% læder, eller delsyntetisk, hvor der er blandet en læderspalt med 5-85% læder indhold i betrækket, så dette har nogle af ægte læders karatestikker – Men at forveksle det med ægte læder vil være lodret løgn. Fælles for alt kunstlæder er at det ikke kan plejes og kun må vedligeholdelse med kunstlæder sæbe eller lunkent vand, da overfladen er udført i et oliemateriale, hvor en sæbeopløsning med tid ville ødelægge denne. Overfladen tåler ikke ekstrem varme, da det kan smelte

Uld er et naturligt materiale og er både smudsafvisende og elastisk. Det er vigtigt og være opmærksom på at uld i begyndelsen oftest indeholder overskudsfibre, som frigives – Dette er helt almindeligt. Der kan forekomme peeling på uld betræk, dette er naturligt og kan fjernes meget enkelt, kontakt Møbelkompagniet for instrukser herom

Polstring

Sofaer, lænestole, mm. polstres forskelligt efter formål og komfort. De mest kendte er Pocket eller Bonell fjedring, PU-skum, Koldskum og Fibervat. Fælles for alle polstre materialer, er at de ændres ift. brug, hvorfor vi anbefaler at du jævnligt flytter rundt på hynderne i ryg og sæde + Sidder forskellige steder i sofaen, så hele sofaen bliver sat til og ikke kun ynglings-hjørnet.

Polstremateriale kan ikke vedligeholdes, på stof sofaer anbefaler vi dog at støvsuge hynderne.